1. Drømmen om kniven
Kontrasten mellem den bløde krop og den hårde skarpe kniv får læseren næsten til at lide, bare ved at se på det. At kniven stikker helt gennem fosterhinden hvor fosteret plejer at være, lader kvinder føle sig ubeskyttet. Selvom der ikke er et foster på billedet kommer man dog alligevel på tanken, hvad ville der ske hvis…? Kniven stikker lige ind fosterhinden- stedet, hvor der opstår nyt liv.
2. Now That You Are Mine
Now That You Are Mine:
„Now that you are mine“ forestiller en bleg kvinde der står i kontrast til sit sorte tøj. Hun har blå mærker over det hele og ser ikke ud til at være særlig lykkelig. At fremstille en pige på den måde er noget man ser sjældent eller overhovedet ikke om hverdagen. Man er derfor ikke vandt til at se et menneske med blå mærker over det hele, og synes det er chokerende.
STORBY I MÅNENAT:
Odalisk Skønhed:
Digtet titel “Odalisk-Skønhed” står I kontrast til dens indhold, der beskriver en storby I Månenat på en væmmelig og grusom måde. Bl.a. Sætningen „I husets slugter sidder mænd med blodige hjærner, bøjet over børns lig“ lader digtet virke som et mareridt. Digtet beskriver en storby man i hver fald ikke vil befinde sig i. Det et blodigt digt, der provokerer ved at konfrontere læseren med sine ængstelser ved at skabe en location man er bange for og man synes er væmmelig. Ved sætningen „Læber bløder (flydende over pest-svampede skuldre)“ er det kendetegnet med paranteser, at der blev tilføjet noget, for at gøre sætningen endnu grusommere. Forfatteren prøver altså med al kraft prøver på at gøre sine sætninger så grusomme som muligt. Sådan kan han være nogenlunde sikker på at digtet udløser en følelse af ækel hos læseren. Selvom man ikke hænger grænsebrydende billeder over sofaen, er der altså alligevel noget om dem, der får os til at interessere sig for dem.
NB: Hvor meget ved du om kunst? Test dig selv!
Tilbage!