Bahne

Sprog og kulturel identitet

Dansk er efterhånden så truet af engelsk, at det er nødvendigt at gribe ind. Det er konklusionen på et notat, som Dansk Sprognævn sendt ud den 26. januar. Dansk Sprognævn påpeger, at hvis ikke vi bliver ved med at bruge dansk på alle områder af livet i Danmark, kan der opstå en kløft mellem en elite, der behersker engelsk, og et B-hold, der hægtes af.
Folketinget diskuterer i disse dage et lovforslag, der skal dæmme op for den engelske invasion. Samtidig foreslår Dansk Sprognævn et sprogbarometer, der årligt måler den engelske indflydelse på dansk.

Interview med danmarks Professor i Kultur- og Sprogmødestudier

Danskernes kolonialisering af Grønland

Globaliserings betydning for sprog og kulturel identitet

Undermenu

• I Grønlands historie eller danskernes historie i Grønland 
• Karen Riisager
• Erhvervslivset
• Karen Risager mener ikke at dansk er et truet sprog. Hun siger at sprogene i det hele taget altid har haft indflydelse på hinanden således at der altid har været tale om en ”sprogimport”. Hun ser dette som en chance for at berige det danske sprog med udenlandske begreber, som gør det mere nuanceret. En vigtigt forudsætning for dette er, at alle danskere er med i at danne et sprog, der er et ”godt og effektivt kommunikationmiddel i en moderne verden”. Hermed tydelig gører hun hvor stor en betydning sprog har fået i hvores moderne sammfund. Med den ”moderne verden” som hun kalder den, henviser Karen Risager til globaliseringens tidsalder hvor det er en stor fordel at kunne kommunikere så hurtigt og gnidningsløst som muligt med hinanden. Efter hendes opfattelse har sproget mange funktioner. I interwievet nævner hun som den første funktion det rent praktiske kommunikative formål og for det andet en identitetsskabende funktion, således at folk der vil virke særlig internationale, bevidst bruger/tager sig af flere fremmedord. Hun erkender at anglicismen er et udpræget fænomen gennem den øgede globalisering. Karen Risager hævder at det danske videnskabelige sprog mere og mere bliver erstattet med det engelske, især fordi stort set alle videnskabelige afhandlinger bliver skrevet på engelsk. Her understreger hun, at dansk skal være et komplet sprog der gælder for ”alle funktioner og inden for alle samfundsområder”. Hermed henviser Karen Risager til hendes førnævnte eksempel på, at man i de naturvidenskabelige fag på fakulteterne(i hvertfald med henblik på det skriftlige) indskrænkes vha. det engelske sprog og udelukkende benytter sig af det. Dette ville sige, at ”de videnskabelige fag på fakulteterne” ikke hører med til de”funktioner og samfundsområder” der danner grundlag/byggesten for et ”komplet sprog”. Afsluttende plæderer Karen Risager for en ”mere mangfoldig sprogpolitik” i Danmark, for at udnytte denne flersprogethed som en ”ressource” i samfundet.
• TOM HEADING 1
• Især i erhvervslivet og på universiteterne vinder engelsk frem som det primære sprog på bekostning af dansk.                                                   Det er naturligvis af praktiske årsager; i globaliseringens tidsalder er det en stor fordel at kunne kommunikere så hurtigt og gnidningsløst som muligt med hinanden. Et fælles sprog, der går over landegrænser og modersmål, som kan formidle ny viden, og fremme handel og relationer lyder som noget nær en kommunikativ drøm.